Kreditorbogholder-/kontorassistent søges til vores kontor i Sakskøbing.

Vi søger en kreditorbogholder- og kontorassistent med regnskabsforståelse til vores kontor i Sakskøbing. Hvis du har sans for detaljer og ønsker at bidrage til en virksomhed med dybe rødder i dansk landbrug, er denne stilling noget for dig. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer.

Om Karl Mertz

Karl Mertz A/S er en af de førende maskinhandlere inden for salg og service af kvalitetsmaskiner til landbrug, entreprenører, skov, have/park samt til det offentlige. Siden vores grundlæggelse i 1920 har vi været autoriseret forhandler af mærker som Fendt, Valtra og Kuhn. Vi dækker hele Østdanmark fra vores tre afdelinger i Nakskov, Sakskøbing og Sorø.

Dine primære arbejdsopgaver:

Kreditoransvarlig herunder registrering og håndtering af kreditorfakturaer, bogføring af kreditorfakturaer samt månedsvise kreditorafstemninger

Bogføring, afstemning af kasse og bank

Bistå med administrative opgaver for controller og salgsafdelingen

Ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du:
Har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og gerne erfaring indenfor kreditorområdet
Er fortrolig med økonomisystemer
Du har flair for IT, og godt kendskab til MSOffice
Arbejder struktureret, er detaljeorienteret og har en proaktiv tilgang til dine opgaver
Har gode kommunikationsevner og trives med at samarbejde på tværs af afdelinger

Vi tilbyder:
Et spændende og varieret job med mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og processer
Løbende kurser og efteruddannelse for at støtte din faglige udvikling
Et godt arbejdsmiljø med erfarne og professionelle kollegaer
Attraktive ansættelsesvilkår, herunder pension og sundhedssikring

Ansøgning
Send din ansøgning samt CV, til controller Lars Hasling lha@karlmertz.dk.

Ønsker du mere information om jobbet, kan du kontakte Lars på tlf. 9189 6394.

Vi holder løbende samtaler og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men venter gerne på den helt rigtige.

 

Læs mere om Karl Mertz A/S på www.karlmertz.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.